Højer

Danmarks sydvestligste by

Beskrivelse mangler

Der er forholdsvis mange ørne, falke, høge og våger i marsken og omkring Nationalpark Vadehavet. Rovfuglene er her på jagt efter både de mange trækfugle og også overvintrende fugle og små pattedyr – en evig kamp på liv og død. Turen begynder i Margrethe-Kog, og Sort Safari tager dig med dér hen, hvor der er flest rovfugle. Undervejs fortælles der om fuglenes levevis og den særlige natur her i Danmarks største nationalpark.

Entré: 165 kr. voksne, 95 kr. børn max. 13 år

Sted: Slusevej 27, Højer

Birgitte valentin er en lokal kunstner i Højer, som også udlejer værelser til overnatning.

MALERIER

Udover hendes Malerier, er hun også skulptør.

Åbningstider: 1. marts – 31. oktober
Åbent dagligt fra 11 – 17
1.November – 29 februar
Onsdag – Søndag: 12-17

Overnatning

1 dobbeltværelse

1 dobbeltværelse med ekstra opredning til 2 personer

Fælles spisekøkken
Begge værelser med skrivebord, internet og fjernsyn.

Priser
1 person – 1 nat 350 DKK
2 personer – 1 nat 550 DKK
Opredning barn og voksen 150 DKK
Børn under to år – Gratis

Kirken er åben mandag – fredag i normal arbejdstid eller     efter aftale for besigtigelse og personlig andagt.

December, januar og februar er kirken åben efter aftale

Kirken´s Historie

Måske er Højer Kirke den første og ældste kirke, den ældste del af kirken stammer fra tiden omkring 1100. Oprindelig bestod kirken af skib, kor og apsis, men sener af hen blev det fjernet. Hvor sandsynligvis blev korsarmene, tårnet og våenhuset tilføjet i løbet af 1400 tallet.

Distance: 54 km.

På den 54 km lange vandrerute, vil du opleve det helt særlige marsklandskab. Et landskab, der synes vildt og ustyrligt, men som er designet ned i mindste detalje – formet af menneskers liv med og mod vandet.

På Marskstien mærker du vinden og ser det flade landskab, med natur og især fugle, så langt øjet rækker.

Vejret gør oplevelsen af marsken forskellig fra dag til dag, og som de lokale siger:

Vores vigtigste seværdighed er himlen.

På stien oplever du alt fra diger og pumpestationer til marsklandskab, kanaler og søer med enestående natur og fugleliv.

På kanten af marsken går du gennem en række særegne byer. Tønder, Møgeltønder og Højer er placeret på Gesten. Rudbøl og Nørremølle er de eneste byer bygget på diger i Danmark.

Marskstien er en trampesti, hvor du overvejende vandrer på græs. Marskstien bliver klippet efter behov i perioden fra maj til oktober, men der er forskel på strækningerne, og på hvor mange der tramper på stien, så der kan forekomme høj bevoksning.

Praktisk info

Marskstien er en vandrerute. På dele af stien går du på diger,
i Nationalpark Vadehavet og i UNESCO Verdensarv og dermed
gennem en del beskyttede naturområder.
Overhold derfor skiltningen undervejs. Ruten har forskellige
forløb, afhængig af sæson, for ikke at forstyrre fuglene i yngleperioden.

– Det er ikke tilladt at færdes uden for ruten i de beskyttede
naturområder.
– Det er ikke tilladt at ride og cykle på ruten.
– Hunde skal altid holdes i snor.

H U S K:
• AFFALDSPOSER – Tag dit affald med dig. En stor del
af Marskstien ligger i beskyttet område. Derfor er der ikke
altid en skraldespand lige i nærheden.
• VANDFLASKE – Der er enkelte vandposter langs ruten,
hvor du kan fylde din vandflaske op.
• MADPAKKE – Der kan godt være langt mellem spisestederne.
Tag derfor en madpakke med, til når den lille sult
melder sig.

Individuelle ture i Nationalpark Vadehavet

Oplev fuglene sammen med mig – en certificeret fugleguide i både

den tyske- og den danske  Nationalpark Vadehavet

Vadehavet er et stort spisekammer for de ca. 15 millioner trækfugle, der hvert forår og efterår gør holdt i regionen for at spise sig mætte. Her er nok at tage af, for på hver eneste kvadratmeter vade lever der op til 100.000 rejer, orme, snegle og muslinger.

Transport

Du kan køre med egen bil eller med mig afhængig af antal personer.

Bilerne vil alle blive udstyret med walkie talkies.

Der er både ture, som kræver du er godt gående og ture, hvor alle kan være med.

MARSKHOTELLET

Marskhotellet og Hotel Højer er slået sammen under Marskhotellet.

I praksis betyder det at Hotel Højer som anneks for Marskhotellet i perioder med fuld belægning på Marskhotellet.
I perioder med få bookinger er Hotel Højer lukket ned for almindelig drift. Hotel Højer kan bookes af grupper på op til 18 personer hele året rundt.

Check ind

På Marskhotellet er der check ind fra kl. 14:00 og afrejse inden kl. 10:00, med mindre andet er aftalt. Hotellet er et Self Check-in Hotel, hvilket betyder det også er muligt for dig checke ind selv om det er sent. Inden ankomst får du en kode tilsendt på mail og mobiltelefon. Koden bruger du til at få udleveret nøglen til din lejlighed. 

Systemet er enkelt og ligetil, MEN skulle du få brug for hjælp under check ind, så ringer du blot på +45 50403060.

MORGENMAD PÅ MARSKHOTELLET

Fra 20. februar til 27. oktober (samt sort sol dage)
Morgenmad består af: Rundstykker, franskbrød, rugbrød, smør, mindst 2 slags slagterpålæg, 3 slags ost, marmelade, agurk, tomat, peberfrugt, frugt, yoghurt, blødkogte æg, mælk, juice, kaffe og te. Serveres fra kl. 8:00 til 9:30 i hverdage og 8:00 til 10:00 i weekender.
Grupper fra 8 personer tilbydes morgenmad året rundt. Du kan bestille morgenmad fra kl. 7:00, hvis du har brug for det.
Hvis der er mindre end 10 personer til morgenmad anrettes morgenmad på bordene.

Pris pr. person. pr. dag: 99,-
​Børn under 10 år spiser gratis.

HANNE I HØJER

I mit værksted, galleri og butik kan du opleve og købe ægte kunsthåndværk. På værkstedet fremstilles brugsting og udsmykninger – jeg arbejder med vævning, strikning, akvarel og tegning.

Desuden har jeg en produktion af pelsprodukter i den smukke pels fra gotlandske pelsfår.

I butikken sælges også materialer, så du selv kan fremstille mit design og her forhandles produkter fra dygtige kolleger. Du er velkommen hele året – min nærmeste nabo og store inspirationskilde er Nationalparken Vadehavet.

Dette er en ”både-og” tur på cykel. I cykler både i Danmark og Tyskland. I ser både historien om de hårdtarbejdende
bønder i Tøndermarsken og historien om det imponerende kongelige palæ, Schackenborg. Og cykelturen går både gennem de små fredelige landsbyer og til Danmarks ældste købstad, Tønder, med handel og aktivitet.

Rundturen er her beskrevet med udgangspunkt i Tønder Kunstmuseum (1), men I kan starte hvor som helst. Østergade, som er gågaden i Tønder, kan varmt anbefales på trods af, at du bliver nødt til at trække cyklen. Her findes blandt andet Tønder-Rømø Turistforening (2) og adskillige restauranter og cafeer.

Ved jernbanesporet følges cykelstien til Plantagevej, der leder ud af Tønder. Turen går nu mod de Hans Kongelige Højhed Prins Joakims tidligere gemakker i form af Schackenborg Slot (3), som er beliggende i Danmarks smukkeste landsby, Møgeltønder. Med højt til himlen, tæt på marsk og hav, ligger Møgeltønder og ligner mest af alt et eventyr med den smukke brostensbelagte slotsgade.

På vej nord af Møllevej ser I skiltene mod Slotfeldt (4). I den fantastiske lade er der en udstilling om Guldhornene, som blev fundet her, og om egnens historie. Handel og drift kendetegner Højer (5), som byder på to enestående pølsemagerier, Højer Pølser og Marsk Pølser. Det kan være svært at vælge, men indkøbet kan nydes ved Højer Mølle, der siden 1857 har fungeret som vartegn for byen. Lige syd for Højer kan man med fordel tage en afstikker til Højer Sluse (1 km) eller Vidå Sluse (2 km).

Tøndermarsken (6) er et imponerende syn. Himmel og hav og Danmarks største eng på ca. 2500 hektar. Her er et rigt dyreliv, og med rolige pedalomdrejninger når man at nyde både lyden af de mange fugle og synet af lam, der græsser fredeligt i de smukke omgivelser.
For enden af Siltoftvej ligger den gamle grænseovergang mellem Danmark og Tyskland (7). Vejen følges til den tyske side, hvor turen ad smalle veje går mod Rosenkranz/Rudbøl (8). Ved denne historiske grænseovergang har folk i alle aldre fået taget billede ved en historisk sten i vejen. Ved at stille sig med spredte ben midt for stenen står man med et ben i Danmark og et ben i Tyskland. På den danske side af grænsen ved Rudbøl Sø (9) kan der tages et velfortjent hvil på bænkene ved søens bred.

Udsigten inviterer til afslapning og fordybelse, og man glemmer let, at benene allerede har klaret mange kilometer. De nye kræfter kan nu bruges på vejen mod Møgeltønder, hvor der ofte er en frisk vind. I Møgeltønder kan det anbefales at tage omkring Genforeningsstenen (10) fra 1939, inden turen går ad Villegårdsvej og derefter trampesti forbi ECCO (11), inden Tønder igen dukker op. Den smukke købstad Tønder er perfekt til afslapning efter en lang og oplevelsesrig dag. Her er der rige muligheder for at få slukket tørsten eller få stillet sulten, mens byens smukke bygningsværker iagttages.

Højer Mølle er en hollandsk trævindmølle fra 1857. Med sine ca. 22 m. og 7 etager er den nordeuropas højeste trævindmølle. Den er blevet restaureret i 2006-2007. Rummer et interessant Mølle- og Marskmuseum. Nyd den imponerende udsigt fra møllens omgang. Åbent dagligt fra 10-16 fra 1. april til 31. oktober. Der kan købes kaffe en en lækker sønderjysk kage til.

FACILITETER

ÅBNINGSTIDER

Påskeåbent: 27. marts – 2. april: 11.00 – 17.00
April – juni: tirsdag – søndag 11.00 – 17.00
Juli – august: mandag – søndag 11.00 – 17.00
September – marts: vinterlukket

Længst mod vest ligger det flade marsklandskab og Vadehavet.

Her er store vidder og en horisont så uendelig, at man kan føle sig ganske lille på kanten af havet. Vadehavet er det ene øjeblik tørlagt bund, så langt øjet rækker, og få timer senere fuldstændigt oversvømmet af havet.

Vidåslusen og Det Fremskudte Dige beskytter hele Tøndermarskens 12.000 hektar jord og 15.000 indbyggere mod oversvømmelser fra Vadehavet.

Højer gamle sluse

Den gamle sluse i Højer ligger vest for Tønder blev bygget samtidig med Højer-Siltoft-diget 1861. Tidligere kunne skibene uhindret sejle ind i Højer Kanal. Med en åben sluse i diget kunne skibe med mast sejle ind til i Højer Havn, som blev anlagt inden for diget.

Vidå sluse

Højer ny sluse (Vidåslusen) stod færdig 1981. Den består af tre betonkamre med hver to sluseporte af træ. Der er parkeringsplads og en restaurant tæt på slusen

Bådfolk ved Vidåen

Et tidsbillede fra omkring år 1900. Fra forrige århundredskifte og frem til 1920, var der mere end 100 fiskere beskæftiget ved Rudbøl sø og langs Vidåen. I dag er der kun 15 tilbage. Et af de synlige minder fra den første tid, er det gamle fiskerhus, bygget ca. 1870. Med dette hus som centrum, lykkedes det i starten af 1990´erne at genskabe dette gamle miljø, for på denne måde at kunne vise besøgende, hvordan en lille gruppe borgere levede, arbejdede og virkede for over 100 år siden. Benyt p-pladsen ved Højer Sluse. Herfra kan man gå på gangstien over diget til udstillingen.

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular