Østers

Østers

Vores Rømø Østers er kendt for en fantastisk frisk smag og en kødfylde, som vi ikke har set noget andet sted. Den er ikke opdrættet, men et rent og vildtlevende naturprodukt.

Om os

Vores kunder siger, at vores østers er i en klasse helt for sig selv – og det forstår vi godt.


Med Vadehavets friske havvand som fødekilde, og naturens fascinerende skift mellem flod og ebbe, stortrives den store, flotte vildtlevende østers i Vadehavet omkring Rømø. Arten kaldes også for Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og som navnet indikerer, er der tale om en invasiv art. Faktisk trives den så godt i det friske hav omkring Rømø, at den efterhånden udgør en trussel mod vores oprindelige arter, herunder muslinger, som udgør et væsentligt fødegrundlag for de mange fuglearter, som lever i Vadehavsområdet.  


Rømø Shellfish A/S har opbygget et særdeles skånsomt projekt, hvor vi håndindsamler Rømø Østers i Vadehavet og på de bedste banker i Vadehavet omkring Rømø. 


Ved lavvande samler vi skånsomt de bedste og mest kødfulde østers sammen, hvorefter vi i små både sejler dem direkte hjem til vores ekspeditionscenter, hvor de forsigtigt placeres i vores bassiner med rindende havvand. Det friske havvand fra Vadehavet indeholder alle de næringsstoffer, som østersene naturligt lever af.

På den måde leverer vi verdens bedste Rømø Østers, samtidigt med at vi bidrager til en sundere balance i Vadehavet ved at reducere en invasiv art.

Om os

B&B Mandø er et hyggeligt og smukt sted at holde sin ferie på Mandø. Her kan du både overnatte og få dig en god oplevelse, med nogle af de aktiviter som B&B Mandø tilbyder.

Overnat

B&B Mandø tilbyder værelser i forskellige størrelser:

Aktiviteter
Turfærgen – Mandøpigen

Book en sejltur i særklasse – oplev vadehavets sæler, østers og fugle helt tæt på

Vi har mange forskelige ture, og hvis I er en gruppe, hjælper vi gerne med en pakke, som passer jer. 

Turfærgen Mandøpigen har plads til 12 gæster ombord 

Østerssafari er en tur af ca. 4 timers varighed. Vi sejler ud til østersbankerne i vadehavet, på vejen gør vi holdt ved de sandbanker, hvor vi ved at sælerne plejer at hvile/sole sig. I passende afstand vil der være god mulighed for at se/filme sælerne.

Vi har vaders, spande og knive med til alle, så vi ved østersbanken kan stå af båden og plukke østers. Tilbage på båden kan I smage på jeres friske østers, og vi serverer et glas bobler til.

Sælsafari er en tur af ca. 3 timers varighed. Vi sejler ud i vadehavet til de sandbanker, hvor vi ved at sælerne plejer at hvile/sole sig. I passende afstand vil der være god mulighed for at se/filme sælerne. Sæler er nysgerrige og vil ofte svømme helt tæt på båden.

Ø-hop er en tur på ca. 2 timer. Turen går altid til eller fra Mandø – med Ribe Kammersluse eller Juvre på Rømø som anden havn. Det er gratis og oplagt at tage cykler med på denne tur.

OMKRING

Vi tilbyder Sort Sol, Trin Bot, Hent Tidevandet, Springstage, Østersture, Snapseture, Lokal guidede ture.

SORT SOL – FORÅR OG EFTERÅR

En Sort Sol tur tager ca. 2 timer alt efter hvor stærene befinder sig. Disse ture arrangeres løbende. Arrangeres for grupper, familier og enkeltpersoner.

TRIN BOT – SOMMER

Trin Bot er en gammel lokal tradition, som i al sin enkelhed blot går ud på at gå ud i vandet for at samle de skrubber og rødspætter op, som man træder på. Men helt så enkelt er det nu ikke…
Hvis du mærker noget under fødderne, der spræller, skal du ikke løfte fødderne, men træde til, så du kan samle fisken op…

HENT TIDEVANDET – HELE ÅRET

Gå med ud på oplevelse i vadehavet. Vi besøger østersbankerne, hvor man må samle til eget forbrug. Er vi heldige, ser vi også sæler. Du kan også samle spiselige kveller og strandurt

SPRINGSTAGE -BEDST OM SOMMEREN

Lær at springe over grøfterne i marsken. Hvis man ikke mestrer teknikken, risikerer man at blive lidt våd.. 
En mulig udfordring ved en polterabend.

ØSTERSTURE – HELE ÅRET

Gå med ud for at hente østers. På østersbankerne må man samle østers til eget forbrug. De kan spises rå, men vi kan også stille en grill til rådighed. Erhardt er specialist i at åbne en flaske champagne med en sabel…

SNAPSETURE – HELE ÅRET

Tag med ud for at finde urter ved vadehavet til at putte i snaps og vodka. Urter, der kan helbrede næsten alt! Også muligheder for smagsprøver…

ALLE TURE SKAL FORUDBESTILLES

Mødested: Ved Vadehavssmedjen, Bunti 18

Efter kort besøg i smedjen tager vi på opdagelse i og ved Vadehavet.. Vejl. pris: 300 kr/time

Naturcenter Tønnisgård ligger i en gammel stråtækt Kommandørgården, der oser af kultur og natur.

Her kan man besøge den nye udstilling om naturen mellem Vadehav og Vesterhav.

Året rundt tilbyder vi mange forskellige sjove og spændende ture/aktiviteter for børn og voksne i alle aldre – fra rejefangst på stranden til østersture i Vadehavet.

På centret kan man tilmelde sig og købe billetter til alle aktiviteter.

TURE OG AKTIVITETER

FACILITETER

Natur- og kulturture af høj kvalitet med guide. Tag f.eks. med på Sort Sol, Hvid Sol (titusinder af svaner), sejlture i det tyske Vadehav, Sælsafari, Slotssafari, Helgoland safari, Østersafari, Dramsafari, Svanesafari, Gåserig og meget mere.

Til lands
Her på de vidtstrakte græsmarker, sandbanker og glitrende mudderflader venter fascinerende oplevelser, når vi skifter safari-jeepen ud med bus og komfort, og tager på store oplevelser i en unik natur og et spændende kulturlandskab, hvor naturen er i konstant forandring.

Til vands
Her, hvor de vilde dyr lurer under overfladen eller ligger begravet i mudderet, venter store oplevelser, når vi udskifter SAFARI-kanoen med en smuk hjuldamper eller en top moderne udflugtsbåd. Her venter fascinerende besøg på isolerede øer, sejlads på floder og kanaler samt et unikt indblik i et område, hvor havet tømmes og enorme flader blotlægges for atter at tage imod, når tidevandet vender tilbage.

I luften
Her har verden vinger. Luftrummet over marsk og Vadehav er året rundt skueplads for tusindvis af vingeslag, drabelige kampe på liv og død samt betagende oplevelser, når fugleflok efter fugleflok samles. Fugletræk er og bliver både fascinerende og gådefuldt, og på safari kan vi fornemme de store vingeslag og på magisk vis næsten opleve at flyve som fuglene. De eksotiske fugle i marsken kender dette område som verdens bedste fødesøgningsområde.

Mulighed for tilrettelæggelse af individuelle ture for grupper. Kontakt Sort Safari for yderligere informationer.

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular