Jobopslag – Turistchef

Turistchef Tønder – Rømø

Brænder du for turisme? Er du dynamisk og målrettet? Så kan vi tilbyde dig de helt rigtige udfordringer som turistchef for Rømø-Tønder Turistforening. Med en kombination af Europas bedste badestrande og et af landets største sommerhusområder er Rømø allerede et stærkt turistområde. Tønder kommune rummer herudover unikke kulturmiljøer med marskbyerne Tønder, Højer og Møgeltønder. Nationalpark Vadehavet og UNESCO-verdensarv med bl.a. Sort Sol og østers samt nærheden til det tyske marked har gjort, at Tønder er i en stærk position med masser af potentialer. Tønder er desuden kendt for sine kulturelle aktiviteter, f.eks. Tønderfestivalen, Danmarks Østersfestival, Rømø Motor Festival og meget mere.

Jobbet og udfordringerne

Vi driver turistbureau og velkomstcentre i Tønder og på Rømø, og foreningen indgår i Destination Sønderjylland, men er selvstændigt fungerende. Turismen i Tønder kommune er i en stærk udvikling med en stor variation af oplevelsesmuligheder og enestående natur.

Du har stærkt fokus på at samarbejde og sikre optimal drift på “hjemmebanen” og i samarbejdet med vore nabokommuner i både Danmark og Tyskland.

Profil

Du har branchekendskab, ledererfaring og gerne erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og markedsføring, specielt på de digitale fronter, samt stærk i branding. Du er inspirerende, du evner rollen som katalysator, har gode teamlederevner samt flair for strategi og planlægning. Du er opsøgende, synlig og kommunikerende, og du evner at etablere et frugtbart samarbejde internt og eksternt. Du er struktureret, analytisk, seriøs og grundig.

Du evner at sætte realistiske mål op at rapportere/påvise en udvikling at skabe overblik i afdelingen/organisationen at holde styr på udgifterne. Du har erfaring fra lignende job, hvor du har arbejdet med hele marketing. Du kan arbejde selvstændigt og i team og kan håndtere komplekse opgaver.

Vi tilbyder

Enestående muligheder for fortsat at udvikle organisationen og turisterhvervet. Videre udvikling af igangværende projekter og deltagelse i Partnerskab for Vestkystsamarbejdet. Du får dedikerede kollegaer og en bred kontaktflade i alle kroge af vores erhverv. Du får udgangspunkt fra begge infocentrer i Danmarks smukkeste natur på Rømø og i Tønder, en af Danmarks hyggeligste byer. Attraktiv gage efter kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende. Har stillingen din interesse bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til e-mail til: 

mi@enjoyresorts.dk.

 Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for turistforeningen Martin Iversen tlf. 2046 9071.