Danmarks Østersfestival

Vær med når Danmarks Østersfestival ruller ind og ud med tidevandet den 8.-11. oktober 2021.

Visit Rømø Tønder

Online guides

Rømø, 8.-11. oktober 2021

Danmark Østers festival 2021

Østers fra Vadehavet er ikke alene en del af UNESCO’s verdensarv, de er også i én mundfuld stor historie og en smag hinsides alt på grund af områdets særlige natur. Vær med, når 30 stjernekokke fra hele Danmark og resten af Europa stiller op i konkurrencen ”Årets Østerskok”. Det er nemlig ikke bare det kompetente dommerpanel, der får lov at smage. Du kan for kun 40 kr. købe præcis de samme himmerigsmundfulde, som de får serveret. Du kan også opleve konkurrencen om, hvem der med kniv og kyndighed kan åbne 30 østers hurtigst. Du kan overvære Oyster Grand Prix, hvor 10–12 lande med stærke østerstraditioner hver især får bedømt deres østers. Vil du gerne tage sagen i egen hånd, kan du deltage i en workshop, hvor du lærer at tilberede nemme østersretter. Eller – i den lidt mere nørdede afdeling – deltage i en workshop, hvor emnerne spænder lige fra bæredygtighed til spørgsmålet, hvorfor champagne er den perfekte ledsager til østers. Det kan du yderligere få udbygget med et besøg i champagnebaren, hvor der serveres Les Cinq Filles ved Yvonne Seier Christensen. Sidst, men ikke mindst: Du kan selv vade ud over østersbankerne i gummistøvler med en spand i hånden og en guide i spidsen og selv plukke de rå, ru og fuldstændigt vidunderlige skaller med det unikke indhold.

thumbnail_image002
Kom på "østersårsferie" den 8.-11. oktober'

Danmarks Østersfestival er en oplevelse med mange facetter, men hvor udgangspunktet er én eneste ting: Østers! Se programmet for festivalen, hvor alle sanser bringes i spil.

En festival, der involverer hele omegnen

Mange af arrangementerne på Østersfestivalen foregår i Havneby på Rømø samt i Tønder, men hele oplandet er involveret og står klar som en åben østers med aktiviteter. For eksempel er restauranterne og de guidede østersture bare nogle af de tilbud, som hele Tønder Kommune bakker op med

Gratis entre

Du betaler kun for de oplevelser, du køber. Entreen er gratis.

Pluk selv-østersture

Nationalpark Vadehavet ligger åben for enhver, der med en guide i spidsen selv gerne vil vade ude over østersbankerne og plukke østers. Find den tur, der passer dig bedst og få de særlige fortællinger, der knytter sig til østers fra Vadehavet.

Bo tæt på Danmarks Østersfestival

Drysset ud med rund hånd både på Rømø og på fastlandet ligger et hav af muligheder for at bo godt og alligevel tæt på Danmarks Østersfestival. For hvor Vadehavets horisont er uendelig, er afstandene i Tønder Kommune til at overkomme.

Events

Det sker

Der vil som altid være mange forskellige events i forbindelse med Østersfestivalen. Mange spændende indslag og konkurrencer vil gøre det til en sand oplevelse for østers elskere.

Rømø

Det perfekte sted til Østersfestivalen

Rømø og Tønder området er det absolut perfekte sted at afholde Østersfestival 2021. Med Nationalpark Vadehavet lige uden for døren, rummer øen helt uventede og overvældende oplevelser. Du kommer helt tæt på, når vi blot få hundrede meter ude på vadefladen finder østersbankerne, hvor du kan plukke masser af østers – verdens frækkeste råvare. Rømø er kendt for sine tusindvis af østers, der bare venter på at blive plukket.

Fotos på denne side er krediteret: Danmarks Østersfestival & fotografen Søren F. Gammelmark

Tilmeld dig nyhedsbrevet

bliv opdateret omkring de nyeste oplevelser, events, guides og meget mere.

Ved tilmelding af nyhedsbrevet, acceptere du vores privatlivspolitik, og du vil fremadrettet modtage nyhedsmails og kampange tilbud.

VIND ET OPHOLD

DELTAG I VORES KONKURRENCE

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular