Hold danmark kørende

Danmark er i en meget unik situation og det rammer alle, private som erhvervsdrivende. Det er derfor vigtigt at vi nu i samarbejde støtter op omkring hinanden, samtidig med at vi passer på os selv.

Alle spørgsmål besvares her

Hvis du har spørgsmål omkring din ferie, ophold eller andet i Rømø & Tønder området, så kan du spørge her.

Sådan hjælper du

Bestil take-away

Bestil take-away fra de små steder, mange af dem er begyndt at bringe ud. De store steder har som regel lidt mere at stå imod med i hårde tider. Det er de små private ildsjæle, der har brug for støtte her og nu.

Gavekort

Gå ind på restauranternes hjemmesider og køb gavekort – så er fødselsdagsgaven og julegaven i hus. Overrask din kæreste, forældre, bedste venner med en tur på restaurant – det behøver ikke være dyrt.

Book ud i fremtiden

Book borde ud i fremtiden. Uger, måneder frem i tiden – så de kan se, at der er lysere tider på vej.

Pressemeddelelse fra Turistforeningen

Regeringens og sundhedsmyndighedernes udmeldinger og seneste tiltag vedrørende Covid-19 påvirker os alle.

Det har omfattende indvirkning på meget af det man normalt kan foretage sig.

Derfor er mange planlagte arrangementer, guidede ture aflyste og besøgssteder er lukket. Har du købt billet til noget bedes du kontrollere hos arrangøren om der er aflysninger eller ændringer. Tjek hos arrangøren vedrørende eventuelt refusion af beløb(1) eller tilgodebevis(2). Er købet foretaget på Rømø-Tønder Turistforening shop, kontakt da venligst os enten på +45 7370 9650 eller mail@romo-tonder.dk.

Hos mange spisesteder er det stadig muligt at få mad og drikke som ”take-away”. Venligst besøg stedets hjemmeside/facebook inden og bestil i forvejen, se mere her om hvad du kan gøre (link til side)

Vi beklager og håber på forståelse for de gener du eventuelt må opleve.

For yderlige spørgsmål er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på +45 7370 9650 eller mail@romo-tonder.dk.

Med venlig hilsen Kenneth P. G. Madsen
Turistchef Rømø-Tønder Turistforening

(1) Se handelsbetingelserne hos den enkelte arrangør. Booking til overnatninger er underlagt handelsbetingelserne ved den pågældende formidler, bureau eller overnatningssted.

(2) Tilgodebeviset har udløb 1 år efter udstedelse.

Du kan stadigvæk opleve

Tag på stranden

Tag ud i det friske vejr og oplev stranden på Rømø, som har nok plads til at vi alle kan være der, uden at skulle bekymre sig om smitten.

Mærk tidevandet

Noget man bare skal afprøve er at befinde sig i Vadehavet, når tidevandet skifter. Der er noget magisk over at kunne mærke vandet trække ind over fødderne samt være vidne til, når vandstanden stiger som den gør, hver evig eneste dag.

Gå- og cykelture

Du kan stadig komme ud og få gang i benene. I Tønder har du Marskstien og på Rømø finder du talrige stier, der er omgivet af smuk natur.

Tag i sommerhus

Da de tyske gæster desværre ikke kan komme over den danske grænse mere, så er der masser af ledige sommerhuse, som er det ideelle sted at besøge sammen med familien under disse omstændigheder.

Oplev sluserne og digerne

Er du ikke bange for at få blæst håret igennem, så kan man tage turen ud til digerne og sluserne ved vesterhavskysten, langs Tønder og hele vejen op til Ribe.

køb fra vores shop

#HoldDanmarkKørende

Sådan håndtere du Corona som et erhverv

Alle butikker og virksomheder i detailhandlen skal:

  • - Sikre mindst 4 m2 tilgængeligt gulvareal pr. kunde.
  • - Sikre, at alle medarbejdere overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • - Opsætte informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet.
  • - Opsætte informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • - I videst muligt omfang sikre udstrakt tilgængelighed til vand og sæbe og/eller håndsprit også til kunderne.
  • - Sikre brug af handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.
  • - Sikre, at kunderne holder behørig afstand – også i købssituationer. Det gælder også eventuel kødannelse udendørs.

Alle restauranter og caféer mv., der leverer mad og drikke ud af huset, skal:

  • - Sikre, at alle medarbejdere overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • - Opsætte informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet.
  • - Opsætte informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • - I videst muligt omfang sikre tilgængelighed til vand og sæbe og/eller håndsprit også til kunderne.
  • - Sikre, at kunderne holder behørig afstand. Det gælder også eventuel kødannelse udendørs.

Listen vil blive opdateret løbende!

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular