8 seværdigheder du ikke bør gå glip af

På ens ferie er der nogle ting som man skal opleve, vi samlet de fleste for dig her i dette oplæg.
Visit Rømø & Tønder
Online guides
1

Danmarks ældste købsstad

2

Lægan pumpestation og Marsken

Lægan pumpestation ligger lidt udenfor Tønder, der hvor grænsen til Marsken begynder. Pumpestationen er en af de flere stationer, som konstant sørger for at afvande Tøndermarsken og området omkring Tønder.

Selvom pumpestationen stadig er aktiv den dag i dag, så kan man alligevel komme indenfor for at opleve en udstilling omkring Marsken. 

Efter besøget på pumpestationen, anbefaler vi at køre videre ud i Marskområdet mod vest, for at opleve det smukke landskab.

Begrænset tilgængelighed for kørestol.

3

Sluserne i Højer

Efter en tur i Marsken ankommer man til Sluserne i Højer. 

De 2 sluser er den største beskyttelse imod det hensynsløse tidevand, som uden sluserne ville oversvømme store dele af Marsken.

Sluserne er i konstant overvågning fra slusemesteren, som sørger for at slusen fungere dagligt.

På toppen af slusen finder du det nye udkigspunkt, hvor man med en kikkert kan se helt til Rømø og Sylt. 

Selve udkigsplatformen er ikke tilgængelig med kørestol.

4

Trøjborg Slotsruin

Trøjborg Slotsruin er en af de få ruiner i området, som stadig er velbevaret.

Borgen blev opført i 1300-tallet på en 30 × 30 m stor banke. Trøjborg nævnes i 1347 i et brev fra hertug Valdemar af Sønderjylland som hertug Valdemar Atterdags slot. I 1407 kom det i dronning Margretes besiddelse, men senere pantsattes det til Ribe bispestol.

Der er gratis adgang hele året rundt.

Delvis tilgængeligt med kørestol.

5

Lakolk Strand

Et absolut ‘must-see’ når man besøger Øen. Lakolk Strand er en smuk strand, og der er sand, vand og himmel så langt øjet rækker. Havet er fantastisk at bade i, og da stranden er uden sten, er det bare at løbe ud i bølgen blå.  Stranden ligger længst mod vest på Øen Rømø. Specielt for stranden er at man kan køre på det hårde sand med sin bil, så man ikke behøver at vandre flere km. over stranden for at nå vandet. 

Tilgængelig i kørestol da man kan køre helt til vandkanten.

 

6

Marsk Tower

Det nyeste skud på stammen af seværdigheder i vores område er Marsk Tower i Skærbæk. Tårnet er 25 meter højt og vil belønne dig med en udsigt over hele Marsken og Rømø.

Som en del af Marsk Tower finder du også Marsk Camp , hvor man kan overnatte med autocamper eller i Glamping telte.

Marsk Tower er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig med kørestol, men der er elevator på vej.

7

Vongshøj

Vongshøj er et af de højeste punkter på Sønderjyllands sydvestegn, lokaliseret lige udenfor Løgumkloster. Oppe i tårnet, der er 67 meter over havet, er der frit udsyn over landskabet. Mod vest ses klitterne på Rømø og Sild, og mod syd ses Tønder og Tinglev, 

Baggrundshistorie: Under Første Verdenskrig opførte de tyske væbnede styrker på toppen en signalstation, denne blev i 1923, efter Genforeningen, ombygget til det udsigtstårn, der stadig står der i dag.

Det er ikke muligt at komme op i tårnet med kørestol, men man kan med bil komme op til tårnet. 

8

Løgumkloster Kirke

Løgumkloster Kirke er et gammelt kloster helt tilbage fra 1173. Dengang var det cistercienserordenens munke som havde sin daglige gang i klosteret. Dele af det gamle kloster kan stadig ses, for eksempel Dormitoriet som dengang var sovesal, men i dag bruges til udstillinger og foredrag. 

Kirken gennemgik i 2015 en større restaurering, og står i dag som en af cistercienserordenens bedst bevarede middelalderlige teglstensbygninger i Østersø- og Nordsøområdet.
Klosterkirken har siden 1739 fungeret som evangeliskluthersk sognekirke.

Kirken er åben for turister man-lørdag fra kl. 9.00-17.00 og søndag kl. 12.00-17.00 – dog er der lukket ved kirkelige handlinger.

Kirken er delvis tilgængelig med ramper ved turistindgangen, og der er niveau fri adgang igennem kirken,  dette kræver dog at der er personale i det tidsrum man besøger kirken.  Der er offentlige handicaptoiletter udenfor kirken.

Indhold oversigt

Danmarks østersfestival
Inspiration til oplevelser

7 festivaler og arrangementer du skal opleve

Sønderjylland er spækket med oplevelser og især i og omkring Rømø & Tønder.
Vi har samlet 7 arrangementer eller festivaler som du skal opleve i det sydvestjyske.

Inspiration til oplevelser

10 aktive sommeroplevelser

GPS’en er sat mod Sønderjylland, og din ferie venter på dig med masser af oplevelser. Derfor har vi samlet 10 seværdigheder, du skal besøge på din ferie.