21 oplevelser i sommeren 2020

Er ferien gået til Rømø eller Tønder området, så kan du her finde 19 populære aktiviteter som din familie kan udforske.

Visit Rømø Tønder

Online guides

Nummer 1

Schackenborg slot

Er du vild med historie, eller interesserer den kongelige familie dig? Book en rundvisning på Schackenborg Slot og få alle fortællingerne fra en af vores dygtige guider og se de smukke bygninger på tæt hold – også indefra.

Nummer 2

Lakolk strand

Besøg én af Europas bredeste sandstrande på Lakolk Strand, hvor det er muligt at køre helt ned til vandkanten.

Her er gode bademuligheder – også for de mindre børn, som kan plaske rundt i de mange indsøer og bygge smukke sandslotte af det fine strandsand. 

På stranden kan man også surfe på de store eller små vesterhavsbølger.

Stranden er desuden et eldorado for drageentusiaster. De kommer i tusindtal – ikke mindst den første weekend i september, hvor der på Rømø holdes én af de største dragefestivaler i Europa på øen.


Afspil video

Nummer 3

Rømø tours

Tag med på en rejse, ombord på vores specialbyggede traktorvogn, som kan transportere dig rundt, alle steder på Rømø. Med Rømø Tours får du muligheden for at opleve Rømø på en helt ny og anderledes måde, som passager på en traktorbus, der viser dig 9 forskellige seværdigheder på Rømø.

Nummer 4

Vadehavs smedjen

Østersture – Har du smagt østers?

Hele året.

Gå med ud for at hente østers. På østersbankerne må man samle østers til eget forbrug. De kan spises rå, men vi kan også stille en grill til rådighed.

Snapseture – Lær at lave din egen snaps

Tag med ud for at finde urter ved vadehavet til at putte i snaps og vodka. Urter, der kan helbrede næsten alt! Også muligheder for smagsprøver

Rømø & Tønder - Find en guide

Nummer 5

Birdwatching - Guidede fugleture

Er du ikke så meget for museum og kunst.. men måske mere til natur og fugle?

Så er der noget der hedder Birdwatching. hvor du kan tage med på nogle ture og oplev  fugle i deres naturlige habitat.

Nummer 6

Legeland for børnene

I Rødekro kan familien underholdes hele dagen. Her er finder du et kæmpe legeland både inden- og udendørs for  helt små til store børn

Nummer 7

Rømø Lege- og labyrintpark

I Rømø Lege- og Labyrintpark finder du et væld af sjove, spændende og udfordrende muligheder for at slippe legebarnet fri.

Også konkurrencegenet er der gode muligheder for at få afprøvet. Der er masser af fornøjelige aktiviteter, som retter sig både mod børn og voksne i forening.

Nummer 8

Kunstmuseet i Tønder

Kunstmuseet i Tønder har hjemme i den nyeste del af bygningskomplekset med store, lyse udstillingssale, der imponerer de fleste. Oplev skiftende udstillinger af dansk og nordisk kunst fra det 20. og 21. århundrede, når museet fokuserer på de nordiske træk i kunsthistorien og viser nye sider af både kendte og mindre kendte kunstneres værker. Mødet mellem den nordiske kunst og de sanselige omgivelser skaber en kunstoplevelse i international klasse.

Du kan også bevæge dig op i Vandtårnet med udstillingen af den sønderjyske møbeldesigner Hans J. Wegners værker. Prøv stolene og mærk med din egen krop, hvorfor Wegner og hans stole er kendt i hele verden. Fra Vandtårnet kan du nyde udsigten, og så har du sikkert samlet appetit til en tur i museets café.

Nummer 9

Naturcenter Tønnisgård

Dragebyg

Vær med til at lave din helt egen fed drage på Rømø, de har materialerne og de hjælper dig med glæde.. Og så når jeres drage er færdigt, så kan i avprøve dem, inden i tager dem med hjem. 

Bunkertur

 I Tvismark Plantage ligger resterne af en radar stilling fra 2. Verdenskrig – og vi har nøglerne til en række af de gamle bunkere! I nogle af dem, er man nødt til at kravle ned ad stiger og igennem rør for at komme ind.

Nummer 10

Blokarting på Sønderstrand

Siden år 2000 er det gået rigtig stærkt og de har vundet indpas over det meste af verden, særligt i Europa, hvor vi har brede strande og god stabil vind at lege med. Så man kan få en unik action oplevelse, ved at komme til Rømø og prøve på egen hånd.

Blokarts er meget manøvredygtige og derfor nemme at styre. De kan faktisk køre ret stærkt, op til 70Km/t på de mest blæsende dage og det er helt uden bremser. Så derfor starter vi altid med en introduktion af kart’en og kører kun rundt på de en bane, indtil man har styr på hvordan man laver vendinger og stopper igen.

lakolk butikcenter

Nummer 11

Lakolk butikscenter

Lakolk butikscenter er en oplevelse i sig selv og hele miljøet emmer af hygge og ferie. 
Du kan købe et hav af souvenirs i én af de mange butikker. Eller er du til fantastiske tilbud på sportsoutfit, så er der også gode muligheder for det på butikstorvet. 

Trænger garderoben til et pift eller skal du have nye sko , så kan du finde det i én af tøjbutikkerne.

Der også rig mulighed for at finde en lækker is eller noget at spise, i én af Lakolks populære caféer.

Sommeren igennem er der ligeledes gode oplevelser og aktiviteter for børnene. De kan hoppe igennem på Vesthops hoppepuder og borge eller køre på Segway på den anlagte bane.

Nummer 12

på tur med Rømø-Sild færgen

Skal der lidt ekstra oplevelse til på din Rømø-ferie, kan man fra Havneby tage færgen til den tyske ø Sild (på tysk Sylt).

Fra færgen kan man se vadehavet på den ene side og Nordsøen på den anden, hvilket gør naturen helt unik og speciel. Lad roen sænke sig over dig og tag et lille hvil eller nyd den smukke udsigt ud over havet, fastlandet og øerne – Rømø og Sild.

På Sild finder man mange muligheder for oplevelser og aktiviteter – her findes alt, lige fra eksklusiv shopping og luksuriøs spise, til unik natur og en fascinerende historie.

Nummer 13

Museet Kommandørgården

Gå ikke glip af Rømøs gamle Kommandørgård, der blev bygget i år 1746, under Rømøs storhedstid med hvalfangst.

Gården ligger med en fremragende udsigt over Vadehavet og rummer usædvanligt gode eksempler på 1700-tallets detaljerede malerhåndværk og snedkerarbejde. 

I laden kommer man helt tæt på et kæmpe skelet fra en kaskelothval, der strandede på Rømø i 1996. Den giver et godt indtryk af, hvilke store dyr og naturkræfter datidens kaptajner kæmpede med i det nordlige ishav.

Nummer 14

Skovlegeplads

Skovlegepladsen i Kirkeby Plantage på Rømø, blev indviet i 2016. Det er en legeplads der bygger på natur og et hav af oplevelser, for børn og barnlige sjæle.

Skulle du få lyst til at besøge skovlegepladsen, skal du blot følge skiltene fra den nordligste parkeringsplads i Kirkeby Plantage på Rømø.

Sort sol

Nummer 15

Sort Sol

Sort Sol er ikke kun noget der foregår i efteråret, faktisk så kan du allerede se det i sensommeren. Dog er det ikke ligeså store flokke som man ville se i den traditionelle tid, men der noget smukt over at stå i sensommerens solnedgang eller solopgang og vidne stærenes dans om liv eller død, som vi kalder Sort Sol.

Nummer 16

Sæl Safari

Deltag i en spændende bådtur ud i Nationalparken Vadehavet til en af ​​de store sælbanker, og oplev sælerne tæt på, mens de soler, tage en dukkert eller ser nysgerrig på os. Der sejles med færgen fra Rømø til sild og herfra med træsnit ud til sælernes opholdssted, hvor de hviler i lavvandsperioden, netop på det rette tidspunkt.

Nummer 17

Lystfiskeri

Der er utallige steder at fiske i Rømø & Tønder området. om du vil til en fiskeså eller om du vil ud og fiske i åer eller i havet, så er der gode muligheder.

Nummer 18

Ridning på stranden

Oplev Rømøs store strand på hesteryg- altsammen under kyndig vejledning. Her får hele familien noget for pengene. Det kan være en lille træktur, en skridttur til stranden eller en ridetur i naturen. I kan også prøve den islandske hest med de fem gangarter. Eller de små børn fra 2 år kan opleve den store lykke på shetlændere.

Afspil video

Nummer 19

Svømmehal og bowling

Skærbækcentret byder på aktiviteter til hele familien, om i skal have en dukkert i svømmehalen, eller om familien skal teste sine evner i bowling.

I centret finder i også inde- og udendørs legepladser.

Melder sulten sig, kan man spise i cafeteriet eller i goumet restauranten Staffeli.

Nummer 20

Arrild svømmehal

Hos Arrild Svømmehal finder du bl.a. dejlig svømmehal med 3 bassiner, wellnessafdeling, kæmpe vandrutsjebane, saunagus og meget mere.

Nummer 21

Løgumkloster kirke

Kirken og klosterbygningen i Løgumkloster er imponerende bygningsværker, der stadig minder om den vision, der prægede de første cisterciensermunkes arbejde på egnen.

Kirken er åben for turister, som kan komme ind og se hele kirken og den historie.

DEL GERNE DENNE GUIDE, HVIS DU KUNNE LIDE DEN

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Del på whatsapp
WhatsApp

Tilmeld dig nyhedsbrevet

bliv opdateret omkring de nyeste oplevelser, events, guides og meget mere.

Ved tilmelding af nyhedsbrevet, acceptere du vores privatlivspolitik, og du vil fremadrettet modtage nyhedsmails og kampange tilbud.

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular